Seneste nyt

Opskriften på den helt rigtige sortering af samsøkartofler

Skals Maskinfabrik leverede i april 2017 et nyt sorteringsanlæg til de to brødre Søren Peter og Jens Kristian Kjeldahl fra firmaet Brdr. Kjeldahl på Samsø.

Brdr. Kjeldahl har siden 1988 dyrket og leveret Samsø kartofler af høj kvalitet. Alle kartofler sælges til Dansk Supermarked. Udover de ca. 6.000 ton kartofler på årsbasis dyrker brødrene også asparges, græskar, rødkål, selleri og løg fra 750 hektar jord på den 114 km² store ø Samsø midt i Kattegat. Efter årtiers brug var Brdr. Kjeldahls tidligere sorteringsanlæg slidt ned og utidssvarende. Der var derfor behov for en 2017 opdatering

Download pdf for at læse hele casen

 

Opgaven:

Opgaven bestod i at konstruere et opdateret og effektivt anlæg. Eftersom Brdr. Kjeldahls produktion foregår på Samsø, er det en udfordring, at varerne hver dag præcis klokken 16.00 skal sejles med færgen ind til fast­landet og derfra videre til Dansk Supermarkeds lagre. Den udfordring kræver et sorteringsanlæg, som kan køre uden stop, da det kan være særdeles omkosteligt for Brdr. Kjeldahl, hvis sorteringsanlægget holder stille.

Der er derfor opbygget en specialløsning baseret på Skals standardkomponenter. Anlægget tager udgangs­punkt i et stigende transportbånd, hvorfra det enten er muligt at køre kartoflerne i børstemaskine eller i kæderenser afhængigt af, hvor skindfaste kartoflerne er. Når kartoflerne er renset, bliver de sorteret i de to modulopbyggede sorterings-maskiner, der er i stand til at sortere i hele 5 størrelser. For Brdr. Kjeldahl var det et vigtigt parameter, at det fra størrelsessorteringen er muligt, at køre kartoflerne i silo, kasser eller over på den anden side til vaskelinjen via tværbånd.

Der er yderligere bygget en platform op omkring anlægget. På platformen står et soldstativ, så, man hurtigt kan udskifte solde i sorteringsmaskinerne og servicere anlægget.

Øget kapacitet, ingen stop og mindre støj
Den helt store fordel ved det nye anlæg er den store stigning i kapaciteten. Kapaciteten er steget med 50% i forhold til det gamle anlæg. Det nye anlæg har kørt upåklageligt uden stop, siden det blev installeret. Som sidegevinst er støjniveauet i pakkeriet faldet betydeligt. Noget som medarbejderne i pakkeriet naturligvis sætter stor pris på.

Dansk kvalitet og kort responstid
Det er for Brdr. Kjeldhahl afgørende, at vælge et anlæg af høj kvalitet, hvor det hurtigt og effektivt er muligt at få service og reservedele frem, såfremt der skulle opstå problemer med sorteringsanlægget. Valget faldt derfor på en Skals løsning.

Stor kundetilfredshed
Brdr. Kjeldahl er meget tilfredse med projektforløbet og forventningerne til resultatet er blevet fuldt indfriet. Der har været en god dialog med såvel sælger som med Skals montører. Fasen op til og efter levering har fungeret godt og rettelser er blevet foretaget som aftalt. Søren Peter Kjeldahl udtaler:

Vi er yderst tilfredse med samarbejdet med Skals. Vores kontaktperson har gennem hele forløbet været en god og professionel sparringspartner, der har ydet grundig vejledning. Vi har på intet tidspunkt været i tvivl om, at vi har valgt det helt rigtige anlæg. Sorteringsanlægget har kørt upåklageligt efter start.”

Stærkt samsø-brand
Samsø er i hele Danmark kendt for sine tidlige kartofler. Det skyldes, at øen har et mildt klima med færre regnvejrsdage og flere solskinstimer end noget andet sted i landet. Vejrforholdene og den gode sandede jord på Samsø skaber dermed optimale vilkår for kartoflernes vækst.
Brdr. Kjeldahl påbegynder kartoffelprocessen i januar, hvor kartofler bliver lagt til spiring på opvarmede lagre. Når risikoen for frost er minimal, bliver kartoflerne sat i jorden. Herefter bestemmer vind og vejr, hvornår kartoflerne kan tages op af jorden. Derudover er Samsø markedsført som hele Danmarks spisekammer. De sidste par år har der været stor efterspørgsel på fødevarer fra øen. Samsø har dermed opbygget et stærkt brand, hvilket flere supermarkedskæder har fået øjnene op for.

Løsningen
Flg. enheder indgår i løsningen:

  • TM stigende transportbånd med medbringer – båndunderstøtning med flytbare bæreruller
  • Mulighed for enten at køre i børstemaskine eller i kæderenser
  • RK kæderenser – rystende kæde som effektivt fjerner jord, planterester og jordknolde
  • BM børstemaskine – børster skidt og snavs af – produkterne fremstår af visuelt bedre kvalitet
  • 2 x SDe sorteringsmaskiner – muliggør sortering i op til 5 størrelser – Skånsom sortering med Hop-princip – sikrer optimal nøjagtighed
  • Tværbånd – reversibelt – hvorfra produkterne kan køre i kasser, eller over på modsatte side til vaskelinje eller i silo
  • FDS kassefalddæmpere – åbner og lukker automatisk vha. Trykluft. Aktiveres med fjernbetjening fra truck
  • Platform med 02 riste og stativ – gør det let at servicere anlægget og udskifte solde i sorteringsmaskiner

Resultatet:

  • Kapacitetsforøgelse: 50% mere end det tidligere anlæg
  • Opdateret og tilpasset produktion
  • Forbedret arbejdsmiljø – ingen støj og nemt at servicere
  • Øget effektivitet i produktionen = ingen stop
  • God service